Alkoholbehandling blev Brians redning: ”De piller dig fuldstændig fra hinanden, og så lærer de dig at forstå dine følelser igen”

Kun én ud af syv der har udviklet alkoholisme, får den rette hjælp til at løse deres alkoholproblem. Det viser en statistik fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. 41-årige Brian Bresson er en af dem, som kom i alkoholbehandling for sit misbrug. I dag, ti år senere, er han ædru og familiefar.

Brian Bresson foran Roskilde station. Foto: Karoline Hüche Bentzen.

Af Karoline Hüche Bentzen

I en vejkant lidt uden for Køge, har det lokale politi sat op til en spirituskontrol. Det er mandag formiddag, og Brian har taget fri fra arbejde for at tilbringe tid sammen med sin søn. De er ude og køre, og har været vidt omkring i deres lokalområde for at ordne forskellige ærinder.

Brians bil er den første, som politiet vælger at stoppe. Bilen bliver peget ind til siden, og Brian ved med det samme, at nu bliver han afsløret. Han vender sig mod sin søn på bagsædet, og siger:

“Nå skat, nu mister far sit kørekort.”

Brian træder langsomt ud af bilen. Han lugter kraftigt af øl ud af munden, og da han puster, viser alkometeret en alkoholpromille på 2,3. Han puster igen, og den ryger ned på 1,9. Brian mister sit kørekort.

“På det tidspunkt mister jeg mit kørekort, jeg mister min kæreste, så mister jeg mit job og til sidst mister jeg mit hus, fordi jeg ikke har råd til at sidde i det.”

En helt almindelig opvækst
Brian er født og opvokset i Havdrup på Østsjælland. En lille stationsby, som ligger mellem Roskilde og Køge. Brian fortæller, at han er vokset op med sin mor og far, og at han erindrer sin barndom som tryg og almindelig. Forældrene var sammen, moderen var advokatsekretær og faderen var pilot. Alt var fryd og gammen.

Brian får sit første bekendtskab med alkohol, da han starter i 6.klasse. Havdrup er en del af Solrød Kommune, og Brian skal sammen med sine klassekammerater til de såkaldte Solrød-fester. Det er weekend, og ham og klassekammeraterne bliver hentet i busser, som kører dem fra Havdrup til Solrød.

”Vi måtte egentlig ikke drikke endnu, men tog med alligevel. Vi købte øl, som vi gemte i busken, og så drak vi os fulde og tog hjem.”

En tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholisme  
Meget forskning tyder på, at et stort alkoholindtag i ungdommen er forbundet med en øget risiko for et stort alkoholindtag i voksenlivet og i værste tilfælde alkoholisme. Det skriver Ugeskrift for læger, som er et medicinsk fagblad for læger og fagfolk. Det kan dog være svært at påvise en egentlig sammenhæng, understreger fagbladet, da miljø og genetik også spiller en væsentlig rolle, når man taler om alkoholafhængighed.

Forskere har længe kendt til koblingen mellem miljø og gener ift. risikoen for at få problemer med alkohol. I en undersøgelse som blev offentliggjort i maj 2020, har forskere fundet 29 genetiske variationer i arvemassen, som kan kobles til et problematisk alkoholforbrug.

“En variant øger risikoen, men kun en smule. Det er summen af mange risikovarianter, der afgør, hvor genetisk disponeret man er for at få et alkoholmisbrug,” siger Ditte Demontis, lektor i medicinsk genetik til DR.

Erkendelsen af et misbrug
Brian vokser op, og hans forhold til alkohol ændrer sig stødt. I 2002 bliver han færdigudlært som automekaniker, og Brian opdager hurtigt, at hans mester på det lille autoværksted i Solrød starter morgenen ud med en øl. Det første uskyldige møde med alkohol til Solrød-festerne forstummer, og alkohol bliver langsomt til en permanent del af Brians liv.

“Vi mødte ind om morgenen, drak en kop kaffe og bagefter gik jeg op på tanken for at købe seks øl.”

Tingene begynder langsomt at glide af sporet, og Brians familie udtrykker stærk bekymring. En dag ringer Brians mor til ham, mens han er på vej hjem fra arbejde. Han har været på sit autoværksted hele dagen, han er alkoholpåvirket og på vej hjem til sin kæreste og søn. Brians mor er tavs i telefonen, og til sidst spørger hun ham, hvorfor han ikke lader være med at drikke alkohol for en stund. Der går et sug gennem Brians krop, et liv uden alkohol var helt utænkeligt.

”Der var rigtig, rigtig mange følelser at være i på det tidspunkt i mit liv, og det var ti gange nemmere bare at drikke og dulme mig selv.”

Er alkoholisme en kronisk sygdom?
Alkoholisme kan for nogen betegnes som en kronisk sygdom, fortæller praktiserende læge Janne Ørskou. Hvis man er ædru alkoholiker, og tanken om alkohol fylder alle ens vågne timer, kan det kategoriseres som kronisk alkoholisme.

“Man kan kalde det kronisk på den måde, at der for en gruppe alkoholiserede altid vil være en følsomhed forbundet med alkohol, som gør, at de aldrig vil kunne drikke igen,” fortæller Janne Ørskou.

Men der findes også en anden gruppe alkoholikere, hvor man kan være alkoholiseret for en periode i sit liv, og derefter vende tilbage til et ”normalt forbrug”. Janne Ørskou understreger, at man skal være opmærksom på, når interesseorganisationer som fx Anonyme Alkoholikere bruger udtrykket kronisk alkoholisme, fordi de har en interesse i at holde på deres medlemmer. 

Alkoholbehandling i Nordsjælland
I 2012 kommer Brian i alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele. Det nu nedlagte Majorgården i Nordsjælland skal danne rammen for fem ugers intensiv behandling, hvor Brian skal afruses. Det er en mild forårsdag, og Brians forældre kører ham til Ålsgårde i Nordsjælland.

Majorgården toner sig frem i det fjerne, omringet af gamle palæer og med Kattegat som en blå kulisse i baggrunden. Bilen triller ind på gårdspladsen foran det, der ligner et gammelt badehotel med gule facader og sprossede vinduer. Det, der skal være Brians hjem for de næste fem uger.

“Det var meget angstprovokerende. Jeg havde ikke noget selvværd eller selvtillid på det tidspunkt i mit liv,” fortæller Brian.

Brian skal i Minnesotabehandling og følge et 12-trins program, hvor meget af behandlingen foregår i gruppeterapi, hvor man spejler sig i hinandens alkoholhistorier. I sin tid på Majorgården oplever Brian at sidde overfor alle slags mennesker. Det er skolelæreren, og det er forretningsmanden. Men fælles for dem alle er, at de deler samme historie om et misbrug.

“De følelser jeg har haft gennem hele mit liv som alkoholiker, er de samme følelser, de har haft.”

Alkoholproblemer er stadig et tabu i det danske samfund
I 2020 var der knap 23.000 mennesker i offentligt finansieret alkoholbehandling. Det viser tal fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Men selvom at tallet lyder højt, skønnes næsten 140.000 mennesker at være afhængige af alkohol i dag.

Anne-Margrethe Overgaard er tidligere behandlingsleder på Majorgården, og er i dag misbrugskonsulent og leder af Dare to Care Sjælland. Hun mener, at det lave antal af alkoholiserede som vælger at gå i behandling, kan forklares med et enkelt ord. Tabu.

“Jeg mener, at der er sket meget med tabuiseringen på det her område de seneste år. Men det er så vigtigt at fortsætte med at italesætte alkoholisme, hvis vi vil komme problemet til livs.”

Anne-Margrethe Overgaard har selv været i alkoholbehandling på Majorgården i 1998. Alle ansatte i Behandlingscenter Tjele er fagligt udannede, men de deler samtidig en fælles fortid som tidligere misbrugere. Ifølge Anne-Margrethe Overgaard, er det kombinationen mellem den faglige og personlige kompetence, som skaber tilliden i alkoholbehandlingen.

På Brians underarm har han tatoveret ordlyden i Anonyme Alkoholikeres sindsrobøn. Foto: Karoline Hüche Bentzen.

Familiefar og aktiv i Anonyme Alkoholikere
“Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Det er ordlyden i Anonyme Alkoholikeres sindsrobøn, som Brian har fået foreviget på sin krop. Skrevet med store svungne bogstaver, fylder bønnen det meste af Brians underarm. Han fik den tatoveret den dag, han afsluttede sin behandling hos Behandlingscenter Tjele.

”Anonyme alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme.”

Sådan står der, når man besøger Anonyme Alkoholikeres hjemmeside. I fællesskabet værner de, som navnet også antyder, om deres medlemmers anonymitet. Lone er frivillig og sidder i Anonyme Alkoholikeres landsdækkende informationsudvalg. Og selvom at sindsrobønnen kan synes at have et kristent islæt, afviser Lone dette.

“Vi tror på total afholdenhed, og vi hjælper andre ved at fortælle, hvad jeg har gjort for at holde mig ædru. Det er et åndeligt program – ikke et religiøst program,” fortæller hun.

Brian har i år 10-års jubilæum som ædru alkoholiker. Han er far til to, han har en kæreste og bor igen i sin hjemby, Havdrup. Men selvom at Brians tilværelse ikke længere er underlagt alkohol, fortsætter han med at besøge Anonyme Alkoholikere en gang om ugen.

“Det er en måde at huske mig selv på, at jeg stadig er alkoholiker,” fortæller Brian.

Antal tegn: 8962


Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.